Forestil dig et klasselokale, hvor eleverne ikke blot modtager viden, men er aktive deltagere i at forme den. Hvor undervisningen ikke starter med et færdigt pensum, men med en åben problemstilling, som eleverne undersøger med kreative metoder. Det lyder måske som en undervisningsform, der hører hjemme i en designskole – men det kunne i lige så høj grad være i en folkeskole, en gymnasieklasse eller på en erhvervsskole.

​Designbaseret læring er et voksende felt, der trækker på metoder og tankegange fra designverdenen og bringer dem ind i undervisningen. Det handler ikke om at lære eleverne at tegne eller designe produkter, men om at bruge designprocesser som ramme for læring. Det stiller nye krav til læreren – og åbner samtidig op for spændende muligheder for faglig udvikling. Her bliver lærer efteruddannelse en nøgle til at forstå og mestre denne tilgang.

Fra tavleundervisning til tværfaglige designprojekter

I mange år har undervisning i Danmark været præget af en traditionel struktur, hvor læreren formidler indhold og eleverne lytter, besvarer spørgsmål og afleverer opgaver. Det er effektivt til visse typer læring, men i en verden, hvor innovation, samarbejde og problemløsning står højt på dagsordenen, begynder flere at søge alternativer.

​Design i undervisningen tilbyder netop dette alternativ. Ved at bruge designmetoder som brainstorming, prototypetegning, evaluering og iterativ forbedring, bliver eleverne aktive aktører i deres egen læring. Det pædagogiske fokus flyttes fra “at vide” til “at kunne handle og reflektere”.

​En naturfagslærer kan for eksempel stille klassen spørgsmålet: “Hvordan kan vi designe en bæredygtig energikilde til skolens kantine?” Eleverne skal herefter undersøge, udvikle løsninger, teste dem og præsentere deres ideer. Undervejs opnår de ikke kun viden om energi og bæredygtighed, men også færdigheder i samarbejde, kommunikation og kritisk tænkning.

Læring for livet – også for læreren

Men hvordan bliver man som lærer i stand til at arbejde med designbaseret undervisning? Det kræver ikke blot nye materialer og opgaver, men en grundlæggende forståelse for designprocessens logik og potentiale. Derfor er det afgørende, at lærere får mulighed for selv at lære nye metoder og eksperimentere med dem i trygge rammer.

​Her spiller lærerens efteruddannelse en vigtig rolle. Specielt kurser, der kombinerer teori og praksis i en designkontekst, giver lærerne redskaber til at udvikle og afprøve nye undervisningsformer. Et oplagt eksempel er kurser, hvor lærere selv deltager i designprocesser, samarbejder på tværs af fag og reflekterer over deres undervisningspraksis.

​For mange lærere bliver sådanne forløb en øjenåbner. De opdager, at design ikke blot er noget man “tilføjer” sin undervisning, men en hel måde at tænke og lære på. Det skaber en ny faglig stolthed og fornyet engagement i undervisningen.

Skolen som eksperimentarium

Når lærere bringer designmetoder med tilbage til deres skoler, sker der ofte en gradvis transformation. Undervisningen bliver mere eksperimenterende, og eleverne får større medansvar for både proces og resultat. Samtidig ændrer læreren rolle – fra formidler til facilitator.

​Det kræver mod at give slip på den traditionelle kontrol og i stedet stole på processen. Men erfaringer viser, at elever motiveres af at få ansvar og arbejder mere engageret, når de kan se meningen med deres arbejde. Det gælder især de elever, der ellers har svært ved at finde sig til rette i en boglig skoledag.

​Samtidig åbner designbaseret undervisning for tværfagligt samarbejde. Et projekt om bæredygtige madvaner involverer både biologi, samfundsfag og dansk. Det giver eleverne en oplevelse af, at fag ikke er adskilte siloer, men redskaber til at forstå og forandre verden omkring dem.

Et undervisningsmiljø i forandring

Det er ikke kun undervisningen, der ændrer sig, når designprincipper bliver en del af skolens kultur. Også lærersamarbejdet, skolens ledelse og den fysiske indretning påvirkes. Design åbner for en mere dynamisk skole, hvor forandring ikke er noget, man frygter, men noget man arbejder med.

​Lærerens efteruddannelse bliver her et omdrejningspunkt for at skabe fællesskab og dele erfaringer. Når lærere fra forskellige fag og skoler mødes og udvikler løsninger sammen, opstår der et netværk af praksisfællesskaber, som styrker den pædagogiske udvikling.

Et skridt mod fremtidens skole

Det er tydeligt, at fremtidens skole ikke kan bygges alene på gårsdagens metoder. Eleverne skal rustes til en virkelighed, hvor forandringer er konstant tilstede, og hvor evnen til at samarbejde, skabe og tænke kritisk er lige så vigtig som faglig viden.

​Her spiller design en nøglerolle – ikke som et pædagogisk modefænomen, men som en reel tilgang til komplekse problemer og kreativ læring. Ved at satse på lærer efteruddannelse, der bygger bro mellem design og undervisning, ruster vi ikke kun lærerne bedre, men skaber også bedre læringsmiljøer for eleverne.

Det er i dette møde mellem kreativitet, refleksion og faglighed, at skolen tager skridtet ind i det 21. århundrede.